Dansk modetøj-gigant holder fabrikker i Bangladesh hemmelige
Den norske miljøorganisation 'Framtiden i våre hender' fører lige nu en kampagne.
Organisationen kritiserer Bestseller for at hemmeligholde, hvilke fabrikker selskabet bruger, blandt andet i Bangladesh.
Leder af miljøorganisationen Arild Hermstad udtaler, at det er helt afgørende, at offentligheden har mulighed for at kontrollere, at organisationer lever op til de fine ord, de skriver i deres bæredygtighedspolitikker.
Kommunikations- og bæredygtighedsdirektør i Bestseller Mogens Werge mener, at kritikken er malplaceret, idet gennemsigtighed og åbenhed ikke er det samme.